Myte - Giver træning med godbidder dig en dårlig relation til din hest?
Mener du, at din hest skal arbejde for DIG og ikke for godbidder?
Brug af godbidder kan udløse et ramaskrig, mens overdreven brug af ’hjælpere’ knap resulterer i et løftet øjenbryn. Hvorfor?
Til tider støder jeg på folk der ’stejler’ over at anvende godbidder i træningen, fordi brugen af godbidder i deres optik ’ødelægger deres relation til hesten’.
Her er jeg stødt på tre opfattelser:
Opfattelse 1: Hesten skal arbejde for MIG, for jeg er 'chef'
Den tilgang kalder jeg for ’Slavepiskersyndromet’.
Til den opfattelse kan jeg kun svare ”Går du på arbejde for din chefs skyld, eller fordi du får løn for dit arbejde?”
Hvilken chef bryder du dig bedst om: Den rare og venlige chef, der roser dit arbejde eller chefen med gudekomplekset, der hakker på dig, indtil jobbet er færdigt?
Mennesker – ligesom heste – arbejder enten for positiv forstærkning (altså fordi deres arbejde forbindes med belønning) eller for negativ forstærkning (altså, fordi udførelsen af arbejdet medfører, at noget ubehageligt fjernes f.eks. at chefen stopper med at ’hakke’ eller fordi rytteren stopper med at ’presse’ hesten)
Folk, der lider af slavepiskersyndromet foretrækker åbenbart, at deres heste arbejder for fjernelsen af ubehag fremfor at hesten arbejder fordi den synes, at det er rart.
Det synes jeg er en underlig tilgang!
Lider du af den vildfarelse, at din hest skal gøre som du siger, fordi du er det dominerende ’alpha individ’ i flokken kan du læse denne artikel om hvad forskning viser om dominans og lederskab hos heste.
Opfattelse 2: Hesten skal arbejde for MIG, for jeg er dens 'ven'
Denne tilgang kalder jeg for ’Lille-pige drømmen’.
Da jeg var barn læste jeg ’Den Sorte Hingst’ – og jeg havde en drøm om, at min pony også blev min bedste ven, der ville gøre alt for mig.
Det var en dejlig drøm – men det er også en ret selvcentreret indstilling, at andre skal gøre noget ’kun for mig’!
Hvis du skal være helt ærlig over for dig selv, hvor meget af det du laver med din hest, gør du 100 % for hestens skyld? Du træner også hesten for din egen skyld, ikke?
På samme måde ’præsterer’ hesten også for sin egen skyld, fordi den får noget ud af det – enten belønning eller undgåelse af ubehag.
Hvis du gerne vil have en god relation til din hest, hvorfor så ikke vælge at belønne din hest for at arbejde?
Opfattelse 3: Det bør være tilstrækkeligt at rose og nusse min hest
Denne tilgang kalder jeg også for ’gnier tilgangen’, fordi folk med denne tilgang er nærige i forhold til hvilken belønning, de vil give deres hest.
Hvis du ikke vil have, at din hest arbejder for at undgå ubehag, bliver du nødt til at bruge belønning i din træning.
Belønning er et dagligdags ord for positiv forstærkning. Positiv forstærkning er noget, der øger hyppigheden af en given adfærd, når det bliver tilføjet. Dermed er det hesten og ikke os mennesker, der bestemmer om noget er en belønning eller ej. Giver du eksempelvis hesten ros efter den har udført en given øvelse – og forbedrer rosen ikke hestens præstation fremadrettet – jamen så er ros ikke en belønning for din hest, fordi rosen ikke forstærker adfærden.
Hvis du vil have din hest til at arbejde for dig, kan du enten gøre det ubehageligt for den at lade være – og det er ikke særlig venligt - eller du kan betale din hest en ordentlig ’løn’ for at arbejde.
Forskning viser, at heste generelt er væsentligt mere motiverede for at arbejde for godbidder, end de er for at arbejde for ros eller nus. Forskningsstudier, hvor heste trænes helt uden brug af ubehag, viser, at heste generelt ikke vil arbejde for ros eller nus, men gerne vil arbejde for godbidder. Selvfølgelig kan der være en enkelt hest der er undtagelsen, der bekræfter reglen – men min erfaring er, at fjerner du pres 100 %, så kan du ikke frishape en adfærd blot med ros/nus som belønning.
Hvis du gerne vil have en hest der præsterer godt, hvorfor så ikke lade være med at være en gnier og give din hest en belønning, den gerne vil arbejde for?
Hvis du gerne vil have en hest der præsterer godt, hvorfor så handikappe dig selv, ved at vælge en ”belønning”, som din hest ikke er motiveret for at arbejde for – en ”belønning” som faktisk slet ikke er en belønning for hesten?
Forskning viser, at belønning med godbidder giver dig den bedste relation til din hest
Den træningsmetode du anvender, har en stor betydning for din hests relation ikke blot til dig, men også til mennesker generelt.
Forskere har undersøgt hvordan hhv. belønning med godbidder, belønning med nus samt træning med negativ forstærkning (fjernelse af pres) påvirker hestes adfærd overfor mennesker i en situation hvor der hverken er godbidder eller andre træningsremedier til stede.
Vildtlevende heste udviser venskab ved bl.a. fredeligt at opholde sig inden for hinandens personlige rum f.eks. ved at græsse tæt sammen. Forskernes resultater viser, at heste trænet med belønning med godbidder tilbringer mere tid i venskabeligt samvær med mennesker sammenlignet med heste der er trænet med hhv. belønning med nus og negativ forstærkning (fjernelsen af pres).
Blot 5-15 min. træning er tilstrækkeligt til, at heste kan danne sig en hhv. positiv eller negativ opfattelse af mennesker – ikke blot af den person der har trænet hesten – men af mennesker generelt. Det kommer til udtryk ved at heste trænet med godbids-belønninger behandler selv fremmede mennesker venskabeligt, mens heste trænet med negativ forstærkning i højere grad generelt undgår mennesker. Denne effekt er langvarig og kan måles i forskningsforsøg selv efter mere end 5 mdr. at træningssession fandt sted.
Typen af negativ forstærkning i forskningsforsøget (indlæring af tilbagetrædning).
Forskerne lagde pres på hesten ved at vifte med en pisk foran hesten (dog uden at røre hesten med pisken). Når hesten gjorde ansatser til at træde baglæns, fjernede forskerne pisken igen. Hestene opfattede piskevifteriet som noget ubehageligt og de udviste tegn på stress, når forskerne viftede med pisken.
Er det altid synd for hesten at blive trænet med negativ forstærkning?
I min optik er det vigtigt at skelne mellem træning med let pres og træning med pres der er ubehageligt for hesten eller stresser den. Jeg synes, at træning med negativ forstærkning (dvs. pres – fjernelsen af pres) er OK, så længe man udelukkende anvender et let pres og hesten er rolig og afslappet under træningen.
Hvad er et let pres? Det afhænger primært af hvordan din hest opfatter situationen! Nogle ængstelige føl kan eksempelvis blive bange og gemme sig bag hoppen, når man åbner boksdøren – I den situation er det et ubehageligt ’pres’ for føllet, at man åbner boksdøren. Andre heste oplever ikke åbningen af boksdøren som et ’pres’, men som en positiv situation der eksempelvis er knyttet til at blive lukket på fold.
Taler vi om fysisk pres kan et eksempel på let pres være at lægge en flad hånd på hestens bringe som et tegn til tilbagetrædning. Et andet eksempel på et let pres kan være at samle træktovet op, så der kommer en let kontakt til grimen.
Desværre overser mange ryttere hestens stress-tegn og eskalerer presset, når hesten ikke forstår dem! Det synes jeg ikke er OK, fordi man i dette tilfælde fremmer ens egne mål på bekostning af hestens velfærd. Forstår hesten ikke hvad man vil have den til, bør man i stedet for at presse hesten ændre sin træningsplan, så øvelsen er lettere for hesten at forstå. At udsætte sin hest for ubehag pga. af afmagt eller manglende viden er ikke i orden.
Jeg har ikke principielt noget imod, at man rider med bid eller anvender en pisk som en forlænget arm – men jeg synes ikke, at det er OK at rykke hesten i munden eller at benytte pisken til at slå med!
Henvisninger
Ellis, S., & Greening, L. (2016). Positively reinforcing an operant task using tactile stimulation and food? A comparison in horses using clicker training. Journal of Veterinary Behavior: Clinical Applications and Research, 15, 78.
Lansade, L. & Calandreau, L. (2018). A conditioned reinforcer did not help to maintain an operant conditioning in the absence of a primary reinforcer in horses. Behavioural Processes, Volume 146, s. 61-63
Sankey C, Henry S, Górecka-Bruzda A, Richard-Yris M-A, Hausberger M (2010) The Way to a Man's Heart Is through His Stomach: What about Horses? PLoS ONE 5(11): e15446.
Sankey, C., Richard-Yris, MA., Henry, S. et al. (2010) Reinforcement as a mediator of the perception of humans by horses (Equus caballus), Animal Cognition Volume 13 (5), s. 753–764
Dyrepsykolog Nanna Mia Hansen
Cand.psych, exam. dyreadfærdsterapeut
Copyright @ All Rights Reserved