Hestevenlig trailerlæsning - den store guide
Brug forskningsbaserede metoder til at lære din hest at blive glad for at gå ind i hestetraileren
Kl. er 6.30 lørdag morgen. Du har været tidligt oppe for at flette og hesten er nu skinnende blank og du er parat til at tage til stævne. På med dækken og transportgamacher og I er klar til at tage af sted. Du trækker hesten hen imod traileren og den følger villigt med – indtil den går i stå midt på rampen. Hesten rokker sig ikke ud af stedet. Du trækker i træktovet – og hesten bliver stående. Du trækker hårdere i træktovet – og hesten kvitterer med at bakke ud af traileren!
Du prøver alle tricks i bogen: Du løfter hestens forben op på rampen, henter en spand foder og rasler med den inde fra traileren og ringer til din ven "Vægtløfter Johnny" for at han kan komme og skubbe bag på hesten… men intet hjælper og klokken er nu 7.45 – og med en tidlig starttid og en times kørsel til stævnet, bliver det ikke i dag du kommer til stævne…! Lyder det bekendt?
Har du brug for hjælp til at lære din hest at gå i trailer, så kan jeg tilbyde
eller
afhængigt af problemets omfang
I den store trailerlæsningsguide vil du lære, hvordan du etisk (hestevenligt) og evidensbaseret
(med udgangspunkt i forskning) kan træne din hest til at gå i hestetrailer. Med denne tilgang bliver trailerlæsningen en god oplevelse for både din hest og dig.
Om forfatteren
Jeg er uddannet psykolog (AAU), exam. dyreadfærdsterapeut fra Etologisk Institut og har studeret Equine Science på Edinburgh Universitet. Jeg er specialist i hvordan heste lærer - jeg har skrevet kandidatspeciale om læringsmekanismer i hjernen hos dyr og mennesker - og jeg holder mig løbende opdateren om den sidste nye forskning inden for læringsteori, hesteadfærd mv.
Du kan lære mere om mig og mine kvalifikationer her.
1. træningstip: Træn hesten i god tid inden du skal transportere den i trailer
Jeg er ked af at skuffe dig, men du kan ikke fikse din hests trailerproblem, samme dag som du skal køre med den. Den eneste måde, at du kan sikre, at transporten bliver en god oplevelse for både dig og din hest, er ved at forberede din hest så godt, at den roligt og afslappet går lige ind i traileren. Det kræver træning – og træningen skal foregå i tilstrækkelig god tid inden, at du skal køre med hesten!
Forestil dig, at du ringer til en berider og siger: ”Jeg har meldt til LA4 i næste weekend – men min hest kan ikke gå versader. Kan du ikke komme og lære den det på lørdag?” – Det kommer ikke til at ske, vel?
Hvis hestens grunddressur er i orden, kunne berideren måske godt lære hesten at gå en versade – men det betyder ikke nødvendigvis, at du som ejer efterfølgende vil kunne få hesten til at udføre øvelsen. Og selvom hesten kan udføre noget, der minder om en versade hjemme på ridebanen – så er det optimistisk at forvente, at øvelsen kommer til at forløbe glat, når du tager hesten med til en stressende stævneplads ude i byen! Tilsvarende gør sig gældende med trailertræning.
Alligevel, er der folk, der kontakter mig og siger ”Jeg skal transportere min hest i trailer i næste weekend – men den kan ikke gå i trailer. Kan du komme og lære den det på lørdag?”.
Desværre findes der ikke quick fix til adfærdsproblemer. Trailerlæsning er en øvelse som både ejer og hest skal lære – og det kan tage tid, især hvis hesten har dårlige oplevelser med traileren med i baggagen. Trailertræningen skal være fuldstændig konsolideret, før man kan forvente, at kunne læsse på fremmede og stressende steder som f.eks. en stævneplads.
Kører du med hesten for tidligt i træningsprocessen, risikerer du at stå med en hest, som du ikke kan få med hjem fra stævne – eller værre endnu, du giver din hest en dårlig oplevelse, som vil volde dig problemer lang tid fremover.
2. træningstip: Klarlæg om din hest har et læsningsproblem eller et andet problem?
Inden du bruger en masse tid og penge på at trailertræne din hest, bør du overveje om din hest reelt har et psykisk problem i forhold til at gå ind traileren - eller om et andet problem er årsag til hestens adfærd.
Er din hest syg eller har den ondt?
Plejer din hest at være let at læsse, men vægrer den sig pludselig ved at gå i trailer, kan din hest have problemer med sit muskuloskeletale system, sine hove eller en anden lidelse, som f.eks. giver den smerter når hesten går op/ned ad rampen eller som forstyrrer dens balance under kørslen. Går problemet ikke i sig selv igen, er det en god idé, at få tjekket hesten af dyrlægen.
Lider din hest af separationsangst?
Hvis du vil køre med din hest som eneste hest i traileren, er det en forudsætning, at din hest er tryg ved at være alene. Problemer vedr. trailerlæsning/kørsel skyldes til tider, at hesten er utryg ved at være alene – og ikke at hesten har et problem med traileren. Bliver din hest urolig, når den er alene i stalden, i ridehuset eller når du forsøger at ride på skovtur alene, kan din hest lide af separationsangst. Er dette tilfældet bør du først koncentrere dig om at vænne hesten til at være alene.
Er traileren problemet?
Heste kan have forskellige præferencer ang. hvilken type trailer og trailerindretning de bryder sig bedst om. Ting der kan spille en rolle er hvor lys og rummelig traileren virker, hvor stejl rampen er, typen af underlag på rampen, lyden det giver når hesten træder på rampen og hvor behagelig traileren er at køre i.
Har du problemer med at læsse hesten i en bestemt type trailer, kan du med fordel prøve at læsse hesten i en anden type trailer, der er udformet anderledes med hensyn til lysindfald, størrelse (f.eks. to-hestes trailer i stedet for enkelt hestes trailer) rampens placering og udformning (f.eks. almindelig rampe sammenlignet med siderampe) eller hestens placering under kørslen.
3. træningstip: Undgå stress under trailertræningen - stress mindsker hestens indlæringsevne
Det er en dårlig idé, at forsøge at presse/tvinge hesten ind i traileren. Gør man trailerlæsningen til en kamp, bliver hesten stresset og forbinder traileren med ubehag.
Det er for det første ikke særlig hestevenligt. For det andet, gør stress og ubehagelige oplevelser det vanskeligere at vænne hesten til at blive læsset. Forskning viser nemlig, at stress påvirker hestens hjerne, adfærd og indlæringsevne, så det bliver vanskeligere for hesten at lære nyt og ændre adfærd – og kan hesten ikke lære nyt og ændre sin adfærd, så kan man ikke lære hesten at gå i trailer.
Én effekt af stress er at hesten bliver ufleksibel og vanestyret i sin adfærd. Det betyder i praksis, at jo mere pres man lægger på hesten f.eks. ved at rykke i træktovet eller true med pisken, desto mere sandsynligt er det, at hesten gentager uønsket adfærd som f.eks. at stoppe op på rampen eller at forsøge at løbe uden om traileren.
Det er ikke en adfærd hesten ’vælger’ at udføre, for at være på tværs. Årsagen til hestens adfærd skal i stedet findes i den effekt, stress har på hestens hjerne.
Stress tvinger hesten til at gentage adfærd som hesten har udført i tidligere lignende situationer. Hvis hesten eksempelvis plejer at løbe forbi rampen til hestetraileren, så vil stresshormonerne aktivere det kredsløb i hestens hjerne, der får hesten til at løbe forbi rampen til traileren, i alle de situationer hvor hesten forsøges læsset, mens den er stresset.
Først når hesten er afslappet og stresshormonerne er ude af hestens system, vil hesten igen blive fleksibel i sin adfærd.
Sådan påvirker stress hestens hjerne
En forudsætning for at hesten kan ændre sin adfærd er altså, at hesten er afslappet. Derfor skal du lade være med at presse din hest, når du vil lære den at blive læsset i trailer – ligesom, at du skal lade være med at trailertræne din hest, i situationer, hvor den er stresset.
Stress påvirker også den del af hestens hjerne, der kaldes amygdala – frygtcentret i hestens hjerne. Når hesten bliver stresset så bliver amygdala oversensitiv over for frygt og det betyder, at hesten kobler den stress den oplever i forbindelse med trailerlæsningen sammen med traileren – altså, at den bliver bange for at gå i trailer.
Forskning viser at blot én dårlig oplevelse med traileren er tilstrækkeligt til, at hesten vil forbinde traileren med ubehag. Frygtlæring kan i modsætning til andre former for læring ikke slettes igen, men vil være indprentet i hestens hjerne for evigt. Ved at give hesten gode oplevelser med traileren kan hesten lære at være tryg ved traileren i visse situationer – men frygten har det med at dukke op igen på uventede tidspunkter, ofte når situationen adskiller sig en smule fra de trailersituationer man har vænnet hesten til.
Pga. de negative effekter, som stress har på hestens hjerne, adfærd og indlæringsevne, er det vigtig at du sørger for at holde din hest rolig og afslappet under trailertræningen. Fokuserer på at give din hest gode oplevelser med traileren. Bliver din hest stresset, er du gået for hurtigt frem med træningen – stop træning og gå mere gradvist frem, når hesten er faldet til ro igen.
Myte: Min hest er ikke bange for traileren – den er bare stædig!
Mange folk er ikke klar over, at heste kan reagere på stress på forskellige måder. Nogle heste reagerer på stress ved flugt eller kamp – denne reaktion på stress kaldes også for aktiv coping – og det er den adfærd folk almindeligvis forbinder med stress. Andre heste derimod reagerer på stress ved at blive mental fraværende og ”lukke ned” – og det er disse heste, der typisk bliver beskyldt for at være ”stædige”. Det kan være hesten som går i stå midt på rampen mens den virker træt eller helt uinteresseret i træningen og som ikke flytter sig, uanset hvor meget du trækker i tovet.
Det er ikke underligt, at folk får det indtryk, at hesten er stædig – for den virker jo umiddelbart rolig, men faktisk afspejler hestens adfærd den reaktion på stress, som kaldes passiv coping!
Aktiv coping
Heste med en aktiv coping stil reagerer på stress med øget aktivitet – de vil enten forsøge at flygte eller at forsvare sig. Eksempler er hesten der forsøger at rykke sig løs og løbe væk fra traileren, hesten der stejler foran traileren eller den hest der forsøger at sparke. Disse heste reagerer fysiologisk på stress ved at få en høj puls og et højt niveau af stresshormonet kortisol.
Passiv coping
Tegn på passiv coping
- Mental fraværende
- Nedsat årvågenhed
- Nedsat reaktivitet
- Virker rolig
Fysiologiske tegn
- Hjerterate/blodtryk ↓
- Cortisol (stresshormon)
Heste med en passiv coping stil virker rolige rent adfærdsmæssigt, men måler man deres niveau af stresshormonet kortisol, kan man se, at det er højt. Hesten er altså stresset.
Men, hvor hesten med en aktiv coping stil reagerer med at blive aktiv både adfærdsmæssigt og fysiologisk, så reagerer hesten med den passive coping stil med at blive passiv. Dens puls falder og den ”lukker ned” både fysisk og mentalt. Det kan med se ved, at den har nedsat årvågenhed og lav reaktivitet.
Hesten kan virke rolig – men det er ikke fordi den er afslappet, men fordi den er mentalt fraværende. En god tommelfingerregel ved denne type heste er, at jo mere fraværende og træt hesten virker, desto mere stresset er den!
Billedet øverst til venstre - hesten er utryg ved broen. Et stramt træktov foran broen er tilstrækkeligt til, at hesten bliver så stresset, at den reagerer med passiv coping. Den bliver mentalt fraværende og lukker helt af for situationen.
Billedet til venstre - Efter yderligere træning med positiv forstærkning og ingen pres er hesten nu motiveret for at deltage i træningen og den tør nu lige sætte spidsen af hoven op på broen.
En sjov historie i forbindelse med træningen: I en pause fra træningen slap jeg Delight (hesten) løs på ridebanen, mens jeg hentede en ny forsyning godbidder til at bruge i træningen. Delight græssede på ridebanen, da jeg vendte tilbage. Jeg raslede med godbidderne, for at kalde hende til mig. Hun løftede hovedet, så på mig og gik så hen og stillede sig foran broen! Delight var helt parat til at fortsætte træningen.
Billedet til højre - Efter sammenlagt to timers træning (fordelt over flere træningsgange – det er vigtigt at holde pauser i træningen!), tør hesten nu træde ud på broen. Dens kropssprog viser, at den stadig er utryg ved broen: dens krop er anspændt og den lægger vægten tilbage - væk fra broen. Ørerne er vendt helt ud til siden, så den bedre kan holde øje med om broen ”går til angreb”. Den løfter bagbenet meget højt for at holde benet så langt væk fra broen som muligt. Hesten pisker også med halen. Billerne er af ældre dato - i dag ville jeg forberede hesten bedre og vente med at trække den frem på broen til dens stressniveau var faldet yderligere.
Sammenligner man hestens adfærd på billedet øverst til venstre med billedet nederst til højre virker hesten adfærdsmæssigt mest rolig på det øverste billede - men fysiologisk set, er den mest stresset her. Hestens adfærd på det sidste billede afslører, hvor utryg den egentlig er i situationen.
4. træningstip: Brug positiv forstærkning til at læsse din hest – forskning viser, at det er den bedste metode til at lære heste at gå i trailer
Forskere fra Københavns Universitet har undersøgt, om det er bedst at bruge ”pisk eller gulerod”, når man vil lære sin hest at blive læsset i hestetrailer. Forskerne trænede to grupper af heste til at gå i trailer vha. enten positiv forstærkning eller negativ forstærkning.
Træning med positiv forstærkning
De heste, der blev trænet med positiv forstærkning, lærte først at røre et target med mulen for at få en godbidsbelønning.
Derefter lærte hestene at følge efter target, for at få godbidden. Da hestene var blevet gode til denne øvelse blev target brugt til at lære hestene at gå ind i traileren.
Ved gradvist at flytte target længere og længere ind i traileren, blev hestene nød til først at træde op på rampen og senere gå helt ind i traileren for at kunne røre ved target og få belønningen.
Træning med negativforstærkning
De heste, der blev trænet med negativ forstærkning, lærte først at gå frem for et tryk i træktover og en let tappen med pisken på hestens skulder. Når hestene gik frem blev presset fjernet igen. Da hestene havde lært denne øvelse blev metoden ”pres – fjernelsen af pres” benyttet til at lære hestene at træde op på rampen og gradvist gå længere og længere ind i traileren.
Man kan bruge et target til at lære hesten at blive læsset i trailer.
Forskernes konklusion
For at bedømme effektivitet af de to metoder, målte forskerne både hvor lang tid det tog at lære hestene at blive læsset med de to forskellige metoder og hvor stressede hestene var under træningen.
Forskernes konklusion var klar: Positiv forstærkning er den mest effektive og hurtigste måde at lære heste at gå i trailer og det er samtidig den metode, der stresser hestene mindst under træningen.
Det er altså bedre at bruge belønning end at bruge pres, til at lære heste at blive læsset i trailer.
Sådan kan du bruge trailertræning til at forbedre relationen til din hest
Vil du gerne have en god relation til din hest – og vil du gerne have, at din hest er glad for at blive læsset – så er det vigtigt at give hesten gode oplevelser med både dig og traileren!
Har du nogensinde sprunget ud fra 3-meter vippen i svømmehallen – eller gjort noget andet, du synes var skræmmende? Det har jeg. Og der er langt ned fra 3-meter vippen, kan jeg godt fortælle dig!
Jeg turde tage springet, fordi jeg havde muligheden for at gå igennem processen i det tempo jeg havde brug for.
Prøv at forstille dig, hvordan du ville have det, hvis nogen forsøgte at skubbe dig ud over kanten. Ville du blive bange? Ville du gøre modstand? Ville du miste tilliden til den person, der forsøgte at tvinge dig, til at gøre noget du var utryg ved?
Tager du hensyn til din hests emotionelle tilstand og respekterer du dens grænser eller forsøger du at presse din hest til noget, den er utryg ved? Hvordan du træner din hest påvirker jeres relation. Har du empati med din hest, tager du hensyn til den og er du ophav til gode oplevelser, så udvikler du også en god relation til din hest.
Bruger du i stedet træningsmetoder, der gør din hest stresset eller forvirret eller udsætter du den på anden måde for ubehagelige oplevelser, får du en dårligere relation med din hest.
Forskning i relationen mellem hest og menneske
Et fransk forskningsstudie viser, at blot 5-15 min. stressende træning med negativ forstærkning er tilstrækkeligt til at hesten udvikler en negativ opfattelse ikke blot af træneren, men af mennesker generelt.
Træning med positiv forstærkning (godbidder) forbedrede derimod hestens generelle opfattelse af træneren – også i situationer hvor træneren ikke havde godbidder.
Denne effekt af de to forskellige træningsmetoder var synlig selv 5 måneder efter forsøget, hvor forskerne igen testede hestens opfattelse af mennesker. Er du en kilde til stress og ubehag, forcerer du træningen eller presser du din hest ud i situationer den er utryg ved – så er du i gang med at ødelægge relationen til din hest. Og det er egentligt ikke så underligt, når man tænker over det…
Rar eller skræmmende hestetrailer? Din træningsmetode afgør hestens opfattelse
Den træningsmetode du bruger til at læsse din hest påvirker, hvorvidt din hest opfatter traileren som et rart eller et skræmmende sted. Hestens emotionelle reaktion til hestetraileren er afgørende for dens adfærd under trailerlæsningen samt under og efter kørslen.
Du kan træne din hest til at gå i trailer med enten positiv- eller negativ forstærkning.
Ved positiv forstærkning giver du din hest noget den gerne vil have (f.eks. en godbid), mens du ved negativ forstærkning fjerner noget din hest gerne vil undgå (f.eks. et pres i grimeskaftet), idet din hest nærmer sig traileren. Både positiv- og negativ forstærkning sker som en konsekvens af hestens adfærd: Hesten træder et skridt tættere på traileren og dernæst får den hhv. en godbid eller presset fjernes.
Både positiv- og negativ forstærkning tilhører til den læringskategori der kaldes for instrumentel (eller operant) betingning. Begge træningsmetoder påvirker i princippet hestens adfærd, så det bliver mere sandsynligt, at hesten går op i traileren.
Så langt, så godt…
Hestens adfærd bliver imidlertid også påvirket af en anden læringskategori (klassisk betingning)
Ved klassisk betingning lærer hesten at forbinde to forskellige begivenheder med hinanden, f.eks. kan hesten lære at den i nærheden af traileren får enten godbidder eller pisk.
Hestens erfaringer påvirker naturligvis hestens emotionelle respons. Har hesten positive erfaringer med traileren bliver hesten ’glad’, når den ser traileren. Har hesten dårlige erfaringer med traileren bliver hesten i stedet bange, når den ser traileren.
Forskellige emotioner aktiverer forskellige nedarvede eller instinktive reaktioner hos hesten
F.eks. vil hesten opsøge ting, der er forbundet med belønning. Har hesten positive forventninger til traileren - eksempelvis fordi den forbinder traileren med godbidder - så vil hesten også være motiveret for at nærme sig og gå ind i traileren.
Frygt aktiverer forsvarsmekanismer som flugt eller kamp, der er udviklet for at beskytte hesten fra et komme til skade eller dø. For hesten er der ikke forskel på, om den bliver angrebet af et rovdyr eller om den bliver tvunget ind i traileren. Har hesten lært at synet af traileren signalerer at den snart vil blive udsat for ubehag, vil traileren aktivere frygt og forsvarsmekanismer hos hesten.
Hov, hvem kommer der?
Vi var egentligt færdige med trailertræningen for denne gang og jeg havde sluppet hesten løs så den kunne græsse på ridebanen mens jeg slukkede for kameraet i traileren....
"Mmehrehre" lyder det bag ryggen på mig!
Det er Maggie, der er listet ind i traileren bag mig - hun er tydeligvis ikke færdig med trailertræningen endnu.
Når du træner med positiv forstærkning og tager hensyn til din hests grænser, så vil din hest også være motiveret for at deltage i træningen.
En advarsel - denne metode er IKKE hestevenlig
Jeg vil gerne advare mod de former for negativ forstærkning hvor træneren udsætter hesten for en sådan grad af aversiver, at hesten flygter ind i traileren. Disse træningsmetoder bliver ofte markedsført som at hesten lærer at traileren er et ’sikkert sted’ hvor hesten kan finde ro eller fred. Det ændrer dog ikke på, at træningen udsætter hesten for stress og ubehag – og gennem træningen lærer hesten faktisk at forbinde traileren med dette ubehag gennem klassisk betingning.
Vægrer hesten sig ved at gå i trailer, er det fordi den synes, at det er ubehageligt at være i traileren.
Problemet med at anvende negativ forstærkning i denne forbindelse med trailerlæsning bunder i følgende: For at det kan være en lettelse for hesten at gå ind i traileren – et sted som hesten ikke byder sig om - er det nødvendigt, at træneren gør det mere ubehageligt for hesten at være uden for traileren sammenlignet med at være inde i traileren.
Da hesten allerede synes, at traileren er et ubehageligt sted, skal træneren altså gøre det meget ubehageligt (enten fysisk eller psykisk) for hesten at være uden for traileren, for at den kan få fred (dvs. at negativ forstærkning kan finde sted) i traileren.
Det har bl.a. den konsekvens, at hesten lærer at flygte ind i traileren. Hesten opfatter altså ikke traileren som et rart sted – men blot som et sted der er mindre ubehageligt. Når hesten bliver udsat for stress og ubehag i nærheden at traileren vil hesten gennem klassisk betingning lære at forbinde traileren med frygt og stress - det bliver et skræmmende sted for hesten.
Hestens emotioner påvirker dens adfærd
Opfatter din hest traileren, som et skræmmende sted, vil den forsøge at undgå traileren, den vil være stresset under kørslen (med risiko for at gå i panik og komme til skade). Din hest vil derfor også være nervøs og stresset, når du trækker den ud af traileren, hvilket giver dig dårlige forudsætninger for at klare dig godt til stævnet.
Anvender du derimod positiv forstærkning med godbidder til at træne din hest til at blive læsset, vil hesten gennem klassisk betingning forbinde traileren med godbidder.
Synet af traileren vil derfor aktivere en tilnærmelses/fødesøgningsrespons hos hesten. Opfatter hesten traileren som et rart sted, vil den ’trække’ hen imod traileren, den vil være afslappet under kørslen og derfor også være parat til at præstere (f.eks. til stævner), når du når frem til dit bestemmelsessted.
5. træningstip: Del trailertræningen op i flere delelementer
Mange har en idé om, at det vigtigste ved trailertræning er at få hesten HELT ind i traileren med det samme – ellers lærer hesten at "tage magten". Den holdning svarer til at sige, at unghesten lærer at tage magten, hvis man under tilridningen bruger flere dage på stille og roligt at vænne hesten til seletøj og rytter.
De fleste synes jo, at det er en forfærdelig tilridningsmetode blot at smide saddel og rytter på ryggen af hesten og så vente til at den stopper med at bukke. Alligevel tror mange mennesker, at det er vigtigt at blive ved med at presse hesten, indtil man får den HELT ind i traileren.
Det er en helt forkert tilgang. Det vigtigste ved trailertræning er ikke, at man med det samme får hesten helt ind i traileren, men derimod at hesten er rolig og afslappet, så den kan lære at blive tryg ved traileren.
Ligesom at man ved tilridningen bedst lærer hesten at være tryg ved at bære rytter ved gradvist at vænne den til seletøjet og rytteren, lærer hesten også bedst at blive tryg ved traileren gennem gradvist tilvænning.
Hvis du vil have succes med din trailertræning, er det derfor vigtigt at dele øvelsen ind i flere delelementer. Jo flere bidder, du deler trailerløsningsøvelsen op i, desto lettere er det for din hest at mestre hvert nyt delelement.
Det er vigtigt kun at træne trailerlæsning i korte sessioner ad gangen. Desuden er det vigtigt at holde pauser mellem træningssessionerne.
Brug den tid, som din hest har brug for, for at være tryg ved traileren. Det varierer fra hest til hest, hvor lang tid det tager.
Trailertræningen kan eksempelvis inddeles i følgende delelementer:
- Lær din hest at gå på forskelligt underlag/over ting – som en forberedelse på at gå på rampen
- Lær din hest at gå igennem smalle passager – som forberedelse på at være i den smalle trailer
- Lær din hest at gå gradvist længere ind i traileren.
- Start f.eks. med at blot at lære hesten at sætte én hov op på rampen, beløn når hesten gør det rigtige og træk den væk fra traileren igen.
- Når hesten er sikker i denne øvelse, kan lære den at sætte to hove op på rampen etc.
- Kravene hæves gradvist indtil hesten har lært roligt og afslappet at gå helt ind i traileren
- Lær din hest at blive stående, mens du går ned til bagbommen
- Lær din hest at være OK med at bagbommen sættes på
- Lær din hest at være rolig mens traileren lukkes
- Lær din hest at være OK med at traileren er lukket i gradvist længere tid ad gangen
- Lær din hest at bakke rolig ud ad traileren – dette kan trænes løbende samtidig med at du lærer hesten at gå ind i traileren
- Lær din hest at blive læsset forskellige steder – ellers kan du få problemer, når du i fremtiden skal transportere hesten hjem fra stævne
- Lær din hest at være OK med at køre gradvist længere ture
Når du på denne måde, deler trailertræningen op i mange delelementer vil din hest have let ved at mestre hvert delelement og den vil være tryg og afslappet under træningen samt denne positive associatione til traileren.
6. træningstip: Giv hesten gode oplevelser med at gå i trailer
Det er vigtigt at du løbende giver din hest gode oplevelser med at gå i trailer, hvis du fortsat vil holde den motiveret for at blive læsset.
Læsser du kun din hest når den skal til dyrlæge eller når den skal give en anstrængende præstation til et stævne, kan den forbinde traileren med anstrængende og trælse situationer.
Et godt tip er en gang i mellem at læsse hesten blot for at give den sin aftensmad i traileren – det vil få din hest til at elske sin trailer.
Sørg også for at traileren er så behagelig for hesten som muligt, når du kører med hesten. Giv f.eks. hesten stråfoder i traileren og hav strøelse på gulvet, så hesten kan tisse uden at plaske sig selv til.
Det er let som en leg at lære ungheste at gå i trailer – problemerne opstår først, når hesten får dårlige oplevelser
Min erfaring er, at det er relativt simpelt, at lære ungheste at gå i trailer.
Giver du hesten tid til at undersøge traileren i sit eget tempo uden at presse den, vil de fleste ungheste, forudsat at deres øvrige grundtræning er i orden, forholdsvis hurtigt gå ind i traileren stort set af sig selv.
Problemerne begynder først, når hesten har fået dårlige oplevelser med traileren. Så skal man nemlig først til at opveje de dårlige oplevelser hesten har fået før man kan begynde at bygge hestens positive associationer til traileren.
Unghesten har en helt neutral opfattelse af traileren, første gang den ser den. Med ungheste kan man derfor give hesten positive associationer til traileren fra dag 1.
En hest hvis første oplevelser med traileren har været positive vil have en positiv grundindstilling til traileren. Denne positive grundindstilling virker som en ”buffer”, der beskytter hesten mod evt. senere oplevelser med traileren hvor den kunne blive forskrækket.
Har du brug for hjælp til at lære din hest at gå i trailer, så kan jeg tilbyde
eller
afhængigt af problemets omfang
Henvisninger
Breland & Breland (1961). The misbehavior of organisms. American Psychologist, 16 (11), 681–684.
Chance (1999). Learning and Behavior 4th. ed. Brooks/Cole
Dias-Ferreira et al (2009). Chronic stress causes frontostriatal reorganization and affects decision-making. Science 325, 621-625
Hendriksen et al. (2011). Trailer-loading of horses: Is there a difference between positive and negative reinforcement concerning effectiveness and stress-related signs? Journal of veterinary behavior 6, 261-266
McGreevy & McLean (2010). Equitation Science. Wiley-Blackwell
Panksepp & Biven (2012). The Archeology of Mind. W. W. Norton & Company
Sankey et al. (2010). Reinforcement as a mediator of the perception of humans by horses (Equus caballus), Animal Cognition 13 (5), s. 753–764
Schwabe & Wolf (2009). Stress prompts habit behavior in humans, The Journal of Neuroscience 29 (22), 7191-7198
Dyrepsykolog Nanna Mia Hansen
Cand.psych, exam. dyreadfærdsterapeut
Copyright @ All Rights Reserved